Løb

Jeg er vild med at løbe!

Jeg gennemførte min første halvmaraton i 2008. De næste par år kunne der gå uger eller nogle gange måneder imellem jeg kom ud at løbe. Men i efteråret 2010 satte jeg mig for, at jeg ville løbe en maraton. I 2011 løb jeg så min første maraton i Berlin, og siden har jeg været vild med at løbe langt. Til samme løb blev sat ny verdensrekord, og da jeg to år efter, i 2013 løb jeg mit andet maratonløb, igen i Berlin, blev der så sat ny verdensrekord – igen! Jeg satte her også ny personlig rekord med 3.39.43. Se mine løbsdata her

I 2012 stiftede jeg sammen med en række andre løbeentusiaster foreningen Varde Marathon og arrangerede første udgave af løbet i oktober 2012 og gentog succes’en i oktober 2013.

I august 2014 løb jeg mit første ultraløb. Til 24-timersløbet i Viborg løb jeg 137 km. på 23 t. 32 min. Læs mere om den oplevelse her

I efteråret 2014 er mit mål at løbe en halvmaraton på under 1 t. 30 min. Målene for 2015 er endnu ikke fastlagt. Vi får se, når 2014 nærmer sig sin afslutning 🙂

Officielle løb
Jeg træner ikke for at komme til mange løb, men en gang i mellem hænder det, at jeg tager afsted til et løb. Her er mine officielle løb de seneste år:

– 9-10. august 2014: 24 timersløbet i Viborg. 137 km. på 23 t. 32 min. Blev nr. 10 ud af 46 deltagere. Resultater
– 12. juni 2014: Agerbækløbet. 10,2 km. på 43.24. Blev nr. 6 ud af 46 og nr. 4 i min klasse. Resultater
– 29. marts 2014: VM i halvmarathon. 21,1  km. på 1.34.10. Blev nr. 3647 ud af 27773 deltagere og nr. 612 i min klasse. Diplom
– 29. september 2013: Berlin Marathon: 42,2 km. på 3.39.43 Blev nr. 10168 ud af 40000 deltagere og nr. 1689 i min klasse. Diplom
– 25. september 2011: Berlin Marathon: 42,2 km. på 4.19.16. Blev nr. 20365 ud af 40.000 deltagere og nr. 2742 i min klasse. Diplom
– April 2008: Skjern Å Running Challenge: 21,1 km. på 1.50.49. Diplom

jesper-i-maal-24timersloebet-i-viborg

I mål efter 137 km. til 24-timersløb i Viborg 2014

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *