Lidt om JesperCC

Jeg er en glad fynbo fra 1975, der som fremmedarbejder i 1993 kom til Vestjylland. Her mødte jeg min nuværende hustru og efter vi i 8-9 år havde flyttet og rejst rundt omkring i både ind- og udland, besluttede vi os i 2003 for at bosætte os i den lille vestjyske by Agerbæk mellem Esbjerg og Grindsted.

Erhverv
Siden januar 2011 har jeg arbejdet som forretningsudvikler og marketingchef for av form a/s, og før det har jeg i mange år været selvstændig. Som iværksætter har jeg opnået stor erfaring med opstart og udvikling af mindre og mellemstore virksomheder. Jeg har arbejdet som freelance marketing konsulent og sideløbende drevet egen e-handelsvirksomhed. Denne blev solgt i 2011 i forbindelse med min ansættelse hos av form.

Forfatter, debattør og blogger
Jeg har i mange år blogget om alt fra hverdagsliv til rejseoplevelser og camping til sport og online markedsføring. I 2013 blev jeg af Børsens Forlag hyret til at skrive kapitlet om “Guerilla Marketing” til Børsens Ledelseshåndbøger. Jeg har desuden været samfundsdebattør som borgerjournalist på Jyske Vestkysten og medvirket flere gange som ugens gæst og paneldebattør i radioprogrammer på DR P4.

Podcasting
Efter at have blogget om min passion for online marketing og sport, begyndte jeg i 2010 at podcaste om samme emner. Jeg har medvirket i og produceret podcast for en del forskellige virksomheder og foreninger og er vild med det, som podcasten kan. I 2017 indgik jeg samarbejde med serieiværksætter Jonathan Løw omkring en serie podcasts under titlen Viljestyrken, hvor vi undersøger, hvad elitesportsudøvere og iværksættere kan lære af hinanden.

Kompetencer
Mine kernekompetencer er konceptudvikling, forretningsudvikling, online marketing og podcasting. Jeg er en erfaren projektleder og har gennem mange år med personaleansvar opnået solid erfaring med personaleledelse af grupper på 3-15 medarbejdere. Jeg interesserer mig for personlig udvikling og hvordan man kan udleve sit potentiale og få det bedste ud af livet – både privat og professionelt.

CV
Her er mit CV og historik gennem de sidste ca. 17 år i korte træk:

2011-2017
– Får i januar 2011 job som marketingchef hos av form i Herning – www.avform.dk
– Sælger i foråret 2011 mine tre webshops www.biopejs.comwww.billignetshop.com og www.fyringsolie.com
– Initiativtager til Varde Marathon 2012 og formand for styregruppen i 2012 og 2013.
– I 2013 forfatter til et kapitel om Guerilla marketing i Børsens Ledelseshåndbøger.
– I 2013-14 samfundsdebattør i Søndagsdebatten på DR P4 Syd.
– I 2016 bliver jeg formand for Varde BMX Klub – www.vardebmx.dk
– I 2016 er jeg med til at stifte foreningen Agerbæk Udvikling, hvor jeg nu sidder i bestyrelsen. http://agerbækudvikling.dk/
– I 2017 indgår jeg samarbejde med serieiværksætter Jonathan Løw og starter podcasten Viljestyrken.

2008-2011
– Sælger i foråret 2008 telemarketingvirksomheden Mødebooker ApS
– Stifter i sommeren 2008 handelsvirksomheden Inuba ApS, der senere skulle føre til de tre webshops www.biopejs.com, www.billignetshop.dk og www.fyringsolie.com samt en række affiliate websites.
– Bliver medlem af Agerbæk Erhvervsforening og vælges ind i Agerbæk Lokalråd, hvorfra jeg vælges ind i Udviklingsråd Helle Øst.
– Bliver i 2010 medlem af bestyrelsen for Epicent Kommunikation A/S

2005-2008
– Stifter og driver konsulentvirksomheden ad:mission og telemarketingvirksomheden Mødebooker ApS
– Aktiv debattør, netværker og foredragsholder

2000-2005
– Uddannes markedsføringsøkonom fra The International Business Academy (IBA).
– Arbejder som telemarketing koordinator og salgschef på Alm. Brand og DM Call.
– Arbejder som projektleder på reklamebureauet Danline Innovation A/S
– Arbejder som key account manager hos forlagsvirksomheden Eniro Danmark A/S

Privat
Siden 2005 har jeg været gift med Ninna og sammen har vi de dejlige unger Aviaja fra 2003 og August fra 2006. Jeg kommer oprindeligt fra Fyn, men har bosat mig sammen med familien i landsbyen Agerbæk i Sydvestjylland.

Kontakt
Tøv ikke med at skrive eller ringe til mig, hvis jeg kan hjælpe dig med noget.

Jesper Christiansen
Tlf. +45 40642218
mail@jespercc.dk