Ny webshop med kreative ideer til personlig indretning

makaku.dk er navnet på den webshop, som jeg sammen med et par andre kreative hoveder har bygget på de seneste par måneder. En webshop med masser af kreativ inspiration og Do It Yourself (DIY) guides til, hvordan du med få midler kan gøre din bolig mere personlig og kreativ.

Det har været et par spændende, men også hårde måneder for vores lille kreative team, men vi er nu online og har fået de første ordrer, så vi har allerede efter 3-4 dage fået proof of concept. Den første bestseller er også allerede skabt hos makaku. Det er denne lækre hjemmelavede bordskåner som ikke kun jeg er blevet lidt forelsket i, men heldigvis også mange af vores kunder.

bordskaner DIY

Udover at vise en masse kreative idéer og DIY inspiration, sælger makaku alle de kreative materialer, der skal bruges for at fremstille ideerne. Der er allerede langt over 1.000 varenumre oprettet og flere kommer løbende til.

Vi har store planer for udviklingen af makaku, men har brug for en masse dejlige kunder for at komme videre mod stjernerne. Så er du selv kreativ, kunne tænke dig at blive det eller kender du måske en, der vil elske makaku, så kig forbi www.makaku.dk.

Jeg kan tilbyde dig 10 % rabat på din første ordre, hvis du taster rabatkoden jesper10 i feltet til rabatkoder i indkøbskurven.  Spred gerne det glædelige budskab 🙂 Koden gælder resten af 2016.

Happy shopping!

Ny pandelampe

Hvis du kender mig lidt, ved du at jeg elsker at løbe om aftenen og om natten. Tilmed bor jeg i det mørke Vestjylland, så der er altså brug for lys, når jeg er afsted på løbeture på både vej og i skov. Jeg har netop fået ny pandelampe, og den er jeg hurtigt blevet ret begejstret for.  I fredags var jeg afsted på en tur, der både inkluderede landevej og skov. Udover det var mørkt, var det også tåget, så det var perfekte forhold at teste min nye pandelampe i.

Lampen er en LED LENSER H14.2 – en ny og forbedret udgave af den tidligere H14. Den skulle efter sigende kunne lyse op til 260 meter, så det var jeg noget spændt på. Men allerede da jeg tændte lampen første gang hjemme i stuen, kunne jeg se, at der var potentiale i lampen her! Umiddelbart virkede den lidt tung og klodset i det pga. batterikassetten, der indeholder 4 stk. AA batterier og med den kraftige LED-lampe giver det en samlet vægt på 340 gram. Men da jeg først havde fået justeret remmene, så de passede til mit hoved, føltes den ikke længere tung og klodset at have på.

led-lenser-h142.2

 
Jeg fik en god podcast med i ørerne og drog afsted. Lampen var ikke irriterende at løbe med. Det eneste der irriterer mig lidt ved at løbe med pandelampe er, at jeg synes jeg får mere sved i øjnene, da det ikke er så let lige at tørre af – men det er det samme med alle de pandelamper, jeg har prøvet. Løsningen er at løbe med hue eller pandebånd, der kan suge sveden, men det havde jeg ikke fået på i fredags. Lampen er så kraftig, at man skal huske at blænde ned eller bukke hovedet let, hvis der kommer biler, da den blænder modkørende traffik. Lampens vinkel kan let og trinvist justeres mens man løber, ligesom lyskeglen trinløst kan gøres bred og kort eller smal og lang. I baghovedet, hvor batteripakken sidder, kan der ligeledes trinløst skrues op og ned for styrken af lyset. I følge pande-lampe.dk er batteritiden mellem 8-60 timer alt efter hvilken styrke, man bruger. Så selvom det er sjovt at løbe med “det lange lys” tændt, så kan der være god fornuft i kun at bruge det lys, man har behov for 🙂

[huge_it_gallery id=”1″]

I skoven brugte jeg en bred, kort lyskegle, så jeg kunne se bredest muligt i forhold til hængende grene, stubbe i jorden osv omkring mig, mens jeg ude på landevejen justerede til en lang smal kegle, så jeg kunne se langt ud på vejen foran mig. Det var let at justere lampen undervejs.

Til 900 kr. er det bestemt ikke blandt markedets billigste pandelamper, men jeg synes, at man få meget lys for pengene her. Jeg ser frem til at prøve den på lidt længere ture og til at se, hvor lange den kan holde lys på de fire AA-batterier, ved blandet brug. Du finder den hos pande-lampe.dk her

pandelampe

 

Nyt studie til Startup Sport Podcast

Jeg ved ikke, om du har bemærket det – men jeg har jo for nogle måneder siden startet min egen “online radiostation,” i form af Startup Sport Podcast. Her interviewer jeg via Skype iværksættere og sportsfolk om deres præstationer inden for sport og iværksætteri.

De første fire episoder er allerede online, men da det er et fritidsprojekt ved siden af mit fuldtidsjob, er det ikke hver uge, der kan komme nye episoder til. Til gengæld vil jeg gerne arbejde for, at der er høj kvalitet i både gæster, interview og lyd, så du som lytter får en god oplevelse af at lytte til min podcast og får noget med derfra. Derfor er jeg også gået igang med at bygge et lille lydstudie i kælderen, så jeg kan sidde i ro og mag om aftenen og optage og redigere mine podcast. Det skrider rigtig godt frem med projektet, så jeg forventer, at jeg senest 1. februar kan lancere næste udgave af Startup Sport Podcast som værende den første episode fra mit nye studie.

Mens du venter, kan du se et par billeder fra byggeriet herunder samt kigge forbi og lytte til den seneste episode med Danni Callesen her

20141229_00461220150106_194901

 

IMG_20150112_000120

 

24-timersløbet i Viborg – sådan gik det mig

For præcis en uge siden var jeg i fuld gang med 24-timersløbet i Viborg. Første gang jeg har løbet over 50 km. og mit første rigtige ultraløb. På det her tidspunkt lørdag aften havde jeg løbet omkring 70 km. og havde stadig hele natten, morgenen og formiddagen foran mig. Målet var at gennemføre mindst en 3-dobbelt maraton på 126,6 km. inden kl. 12.00 søndag middag.  Det skulle vise sig at blive lidt af en rejse med både op- og nedture før under og efter løbet. Det vil jeg fortælle dig om i denne løbsberetning, hvor du forhåbentlig også kan få dannet dig et godt indtryk af, om dette 24-timersløb er noget for dig. Men er du bare interesseret i at høre, om jeg nåede målet – ja så får du svaret her. Kl. 11.32 søndag løb jeg i mål og havde da løbet 137 km. Jubiii 🙂

Sushi og en brækket skulder
Sidst på eftermiddagen fredag drog min hustru Ninna og jeg mod Viborg Sø Camping for at stille telt op på campingpladsen, der ligger lige ned til stien rundt om Viborg Søndersø, som er den sti alle løbere til 24-timers løbet løber på. Vores børn på 8 og 10 år var et par dage før sendt på en lille sommerferie hos mine forældre på Fyn, og planen var, at min mor skulle komme til Viborg med dem lørdag middag, så de kunne bo i telt på campingpladsen og følge med i løbet undervejs.

Da teltet var stillet op og vi var klar, kørte vi ned i Viborg by for at få lidt mad, inden jeg efter planen skulle tidligt i seng. Kl. var 20.30 og vi besluttede os for at hente noget Sushi takeaway. Jeg ved ikke, om det er den perfekte løbediæt forud for et ultraløb, men det var det, vi havde lyst til. Mens vi sad og ventede, ringede telefonen. Det var min søster, der kunne fortælle, at min mor under gemmeleg med ungerne var faldet og havde brækket skulderen og netop var blevet hentet af ambulancen. Både min far og søster skulle tidligt op og på arbejde lørdag, og min mor ville nok ikke blive klar til at  køre bil eller passe børn dagen efter. Hvad så nu…? Vi besluttede os kl. 22 for, at vi lige så godt kunne komme afsted og hente dem, så afsted mod Fyn det gik. Den blev 02.15 inden jeg kom i seng fredag og jeg havde tilmed svært ved at falde i søvn, så det blev ikke til mange timers søvn forud for løbet.

En meget våd start
Efter en solid morgenmad bestående af havregryn med nødder, rosiner, mandler, abrikoser og æbler tog vi afsted mod startområdet ved 10.30 tiden. Vi kom ned til startområdet og fandt teltområdet forbeholdt singleløberne, der ligger lige ved start/mål stregen. Ungerne ville gerne sætte mit telt op, så det fik de lov til. Teltet havde jeg købt dagen før for 100 kr, så jeg havde aldrig haft det stillet op. Af en eller anden mærkelig grund havde jeg forestillet mig, at jeg kunne have en drømmeseng stående derinde, så den blev også stillet derind. Den kunne dog ikke helt være der, så fodenden af den måtte lægges ned og jeg havde problemer med at være inde i teltet ved siden af drømmesengen, så et godt råd – tag et lidt større telt med, eller drop drømmesengen!

Før start var der informationsmøde for 24-timers singleløbere i Lionsteltet ved målet. Her kunne Rolf Bücking fortælle, at der var næsten 3.500 løbere tilmeldt i år. Langt de fleste på stafethold. Faktisk var vi kun 43 herre singleløbere på 24-timers distancen og 3 dame singleløbere på 24-timers distancen tilmeldt løbet. Det skulle siden vise sig at være ret fedt, at vi ikke var flere singleløbere, da vi undervejs begyndte at genkende og lære hinanden lidt at kende. Rolf bad os sammen tænke gode tanker om vejret, der ifølge DMI skulle blive en våd affære om eftermiddagen.

Desværre fik meteorologerne denne gang ret, for lige inden starten gik kl. 12.00, åbnede himlen sig over os. Regnen faldt tungt over Viborg Søndersø og os løbere de næste 4 timer. Heldigvis havde jeg medbragt 3 par løbesko, 7 par strømper og ekstra tøj (men ingen regnjakke!). Jeg skiftede sko og strømper 3 gange de første fire timer, men alligevel kunne jeg midt på eftermiddagen mærke vablerne komme nærmere og nærmere på de runkne fødder og tæer. Heldigvis stoppede regnen og ved 17-18 tiden var stien drænet for det meste vand. Det blev til blandet bygevejr resten af dagen og aftenen, men ikke mere, end det var muligt at holde fødderne rimeligt tørre.

Aftensmad og løb med familien
Kl. 18.10 kom jeg forbi campingpladsen for 10. gang og havde dermed nået ca. 55 km. Jeg løb op til familien, hvor også min lillebror, hans hustru og deres to børn var kommet på besøg. De havde lavet pastasalat med kylling. Jeg kørte en portion og en halv liter cola ned og fik mig lige et lille hvil på en luftmadras. Kl. 19 rejste jeg mig op og ville afsted igen. Og det var så her, jeg for alvor mærkede trætheden i benene første gang.

Mine unger ville gerne med en tur ud at løbe, så de løb den første runde efter aftensmaden sammen med mig. Det gav ligesom lidt energi og lyst til at fortsætte. 24 timersløbet i Viborg er i øvrigt et meget familie- og tilskuervenligt langdistanceløb, synes jeg. Medrejsende heppere kan indlogere sig på Viborg Sø Camping, der som skrevet ligger lige ned til søen, og der er både forskellige aktiviteter og godt med liv i målområdet, hvor man også kan købe mad og drikkevarer. Og så ligger Viborg By med shoppingmuligheder, museer mv. helt tæt på. Jeg nød meget at have familien med, som 4-5 gange i løbet af de 24 timer ventede og heppede på mig ved søen. Alle gange stoppede jeg op og fik en snak med dem, for man har jo ikke så travlt til et 24 timersløb. Jeg havde i hvert fald ikke. Jeg indså ret hurtigt, at det ikke ville være muligt at løbe hele tiden, så jeg kunne jo lige så godt forsøge at nyde det mest muligt undervejs og give mig tid til at snakke med mine personlige cheerleaders 🙂

Nattens strabadser
Da kl. blev 02.00 nåede jeg de magiske 100 km. Det var en skøn følelse jeg løb med på runden, hvor jeg passerede 100 km. Planen var, at jeg skulle have været der en time tidligere, men pg.a. regnvejret og lidt ekstra pauser undervejs, var jeg blevet lidt forsinket. Med i startpakken lå der 2 billetter til gratis massage. Jeg havde lovet mig selv, at jeg måtte få en tur på briksen og en lille lur i teltet efter de 100 km var passeret. Jeg var våd af småbyger og sved, da jeg smed mig på briksen og jeg kom hurtigt til at ryste som et espeløv. Jeg fik tæpper over mig af den venlige, og trætte massør, og drak en kop kaffe i forplejningszonen, men jeg blev ved med at fryse og lysten til at løbe videre var ikke stor på det tidspunkt. Så til trods for at en erfaren ultraløber rådede mig til at lade være med at gå i teltet, valgte jeg at lytte til min krop, tog alt tøjet af og hoppede i soveposen. Jeg stillede vækkeuret halvanden time frem, men der gik lang tid før jeg faldt i søvn, så jeg fik vel en lille times søvn.

Jeg var meget øm, da jeg vågnede, og det var ganske, som jeg var blevet fortalt af den erfarne løber, svært at komme i gang igen. Når jeg nu tænker tilbage på det, skulle jeg nok have valgt at gå et par omgange i stille og roligt tempo med lidt ekstra tøj på, til jeg havde fået varmen, i stedet for at krybe ned i soveposen. Men efter et par kopper kaffe og lidt morgenmad, fik jeg stille og roligt gang i kroppen igen.

En smuk, men hård morgen
Det var en meget smuk morgen og solopgang, der ventede derude ved søen. Stilheden blev kun brudt af løbernes skridt og vejrtrækning og lidt klirren med kaffekopper blandt tilskuerne langs ruten. Det var den smukkeste solopgang over søen, hvor mosekonen havde gang i en helt særlig bryg. Jeg gik mest her om morgenen. Havde svært ved at få benene overbevist om, at de skulle løbe og kunne se, at mange af 24-timersløberne gik rundt nu. Det var hårdt, men hyggeligt at gå der side om side og sludre om de fælles oplevelser, drømme og mål som enten kom nærmere eller længere væk alt efter hvem, jeg talte med. Imponerende var det at følge nogle af de 24-timersløbere, der virkeligt var kommet for at vinde, eller i hvert fald løbe meget langt. Jeg prøvede en omgangs tid at hænge på mine naboer fra teltpladsen og hørte dem tale om, at de faktisk synes, det var hårdere at gå end at lunte, så det forsøgte jeg mig med, så godt jeg kunne.

Da kl. var ca. 08, og jeg stadig ikke havde set min familie langs søen, begyndte jeg at tabe modet. Jeg var træt og udmattet. Jeg skrev til min hustru, at var de oppe, måtte de gerne komme ned til søen så hurtigt som muligt, da jeg havde brug for deres opbakning. Jeg havde på det her tidspunkt tilbagelagt ca 120 km. og synes ikke rigtig, at jeg fik nogle km. på kontoen. Men nattens pause på næsten tre timer havde jo også haft sin betydning.

Min hustru Ninna kom ned til søen og jeg sad og snakkede lidt med hende på en bænk. Det var lige som om at pausen med hende og udsigten til, at de andre ville stå der og sige godmorgen til mig efter næste omgang, fik mig lidt i gang igen. Jeg kom lidt i gang med at lunte/løbe igen og pludselig var klokken snart 10 og det var til at se en ende på det hele. Jeg skrev til Ninna, at jeg ville nå en omgang mere end mit mål og at de skulle stille sig klar ved målstregen fra kl. 12.00. Det viste sig dog, at jeg havde fået så meget energi tilbage i kroppen nu, at jeg kunne løbe det meste af den sidste omgang rundt og jeg kunne faktisk sagtens have nået endnu en ekstra omgang. Reglerne ved 24 timersløbet i Viborg er sådan, at man som singleløber skal have krydset målstregen før kl. 11.30 for at man må begive sig ud på en ekstra omgang, der tæller i det samlede resultat. Jeg gik lidt op mod mål for ikke at komme for hurtigt ind. Jeg vidste at familien ventede og havde også bare lyst til at være færdig nu, så jeg kom ind 11.32 og stoppede dermed mit løb efter 26 omgange á 5,71 km på 23 timer og 32 minutter. Jeg blev samlet nr. 10, hvilket jeg var positivt overrasket over. Dog var der stadig et stykke op til han der vandt, som nåede ud på 199 km! Se resultatlisten her

At komme i mål efter 24 timer
Men hvordan føles det så at komme i mål efter 137 km’s løb? Det føles helt fantastisk! De sidste 500 meter, hvor der var mange heppende publikummer langs ruten, kunne jeg mærke endorfinerne sprede sig i kroppen. Træthed og tunge ben blev til glæde, smil og kuldegysninger og til en utrolig energi, der strømmede ned i benene og ud i armene. Jeg løb og tænkte på, hvor smerterne mon var blevet af? Jeg tænkte – nej, nu holder du lige lidt igen, slapper af og nyder de sidste 4-500 meter. Men jeg havde bare lyst til at sætte farten op og spurte i mål. Jeg havde lyst til at fortsætte, tage fusen på dem alle sammen og tage en omgang til. Jeg var glad og tilfreds og oplevede i minutterne lige før og efter mål en lykkefølelse, som jeg ikke har følt siden jeg kom i mål til mit første marathon i Berlin i 2011. Som du kan se på billederne herunder, var jeg tydeligt glad, da jeg kom i mål og fik min medalje af Rolf Bücking.

Det var det hele værd. Alle træningstimerne før løbet og smerterne undervejs var glemt og det hele var bare det hele værd. Men det skulle ikke vare længe før endorfinerne forsvandt – og så kom regningen 🙂

jesper-i-maal-24timersloebet-i-viborg

Fremtidens løb?
Der er nu gået en uges tid siden 24-timersløbet i Viborg. De første par dage var ben og led selvfølgelig meget ømme, men nu er jeg ved at være klar til at løbe et par småture igen. Der skal nok gå nogle uger inden jeg skal ud at løbe langt igen og nogle måneder inden jeg skal ud på et ultraløb igen. Men lysten er der til at prøve nye eventyr. Jeg vil rigtig gerne prøve nogle flere trailløb, hvor jeg skal ud at løbe langt i naturen, i skove, på strand og i bakker eller bjerge. Der er dog brug for lidt ro på hjemmebanen et stykke tid nu, hvor tiden med familien bliver prioriteret højest, så jeg ved ikke, hvornår eller hvor jeg vil løbe det næste ultraløb. Det bliver nok mere til lidt moderat træning i naturen her henover efteråret.

24-timersløbet i Viborg 2015 kunne jeg godt finde på at deltage i igen til August. Det var en god oplevelse og jeg er sikker på, at jeg næste gang vil kunne løbe længere nu, hvor jeg kender konceptet, ruten og ikke mindst mig selv lidt bedre. Ruten er super og tilpas lang, løbet er godt organiseret og velbesøgt, stemningen er god og afslappet og forplejningen er helt i top. Så hvis du overvejer at deltage i 24-timersløbet i Viborg, så kan jeg kun give det mine bedste anbefalinger.

Hvis du fik noget ud af min beretning her eller bare vil sige hej, så skriv en kommentar herunder. Hvis du vil høre beretninger og fantastiske historier fra fantastiske personligheder fra sport og iværksætteri, så kig forbi min podcast Startup Sport. Her finder du bl.a. et interview med worldrunner Jesper Kenn Olsen, der har løbet jorden rundt 2 gange på 6 år. En fantastisk historie og et fantastisk menneske.

Vi ses måske et sted derude…

medalje-24timersloeb

Er jeg mon klar til at løbe i 24 timer?

Med 15 dage til start på 24-timersløbet i Viborg den 9.-10. august, er det ingen hemmelighed, at jeg er begyndt at få lidt sommerfugle i maven. Pludselig føler jeg, at der er så mange ting, jeg ikke ved noget om. Ting jeg ikke har erfaring med eller styr på. Har jeg kilometer nok i benene? Er jeg klar rent mentalt? Hvad nu hvis det bliver 30 grader, som det har været i Danmark de seneste dage? Hvordan mon det føles, når jeg har passeret 60, 80, 100 eller 120 km? Skal jeg have min egen mad og energi med, eller skal jeg regne med at løbsforplejningen er tilstrækkelig. Hvordan er det nu med de der salttabletter – skal jeg tage dem og hvornår?

Jeg er jo en ren novice i ultraløb. De andre deltagere er sikkert meget mere erfarne løbere end jeg selv. Det er jo faktisk  første gang, jeg skal løbe over 50 km og jeg har både til mig selv og andre proklameret, at mit mål er at løbe en tredobbelt maraton på 126,6 km. Det betyder, at jeg skal løbe 23 omgange på ruten, der er 5,7 km. = 131,1 km. Det ser meget langt ud, når man sådan ser på tallet, synes jeg 🙂

50 km træningsløb med nyt fokus
I aftes kl. 22 begav jeg mig afsted på min sidste lange tur inden Viborg. Jeg satte mig mål om at jeg ville løbe 50 km, men prøvede mentalt at lade være med at tænke over distancen, men i stedet fokusere på min store glæde ved at løbe. Det var en smuk sommernat. Stille, stjerneklart vejr, dejlige dufte, pindsvin og et par enkelte bjæf fra en overrasket hund i en gårdsplads. Ellers bare mig, naturen og nogle gode podcast i ørerne.

Jeg havde ca. 300 ml. væske med i mit bælte og havde lagt en pose ud i indkørslen med æblejuice, banan, abrikoser og ekstra vand. Jeg løb stille og roligt de 15 km. til Gørding, vendte om og tog de 15 km. tilbage igen. Alene på de 300 ml. væske, jeg havde med på turen. Jeg løb let og ubesværet og tænkte ikke over distancen. Jeg nød det virkeligt og blev motiveret af de løbepodcast jeg havde med i ørerne. Efter genopfyldning i indkørslen samt lidt frugt, tog jeg de sidste 20 km. Tempoet var ikke højt, men jeg løb det meste af vejen. Kun afbrudt af små løbe-gå tests, jeg har set ultraløber Jesper Kenn Olsen anbefale at indøve forud for længere ultraløbsdistancer.

Da det begyndte at gøre lidt ondt efter 44-45 km. tænkte jeg på Annette Fredskov og hendes hendes mange hjælpende celler, som hun taler med, når hun er ude at løbe. (Du kan høre det Startup Sport podcast jeg har lavet med Annette Fredskov her.)

Jeg kom i mål med 50 km i benene efter ca. 5 timer og 18 minutter og havde en lille fest med mig selv, da jeg kom i mål kl. 03.15 🙂

Her er min endomondo-rapport fra nattens løb:

50 km løb træning


Inspiration fra de bedste

I Startup Sport Podcast, som jeg lancerede før sommerferien, er det min plan at forsøge at finde frem til, hvad det er der skaber vindere. Hvorfor og hvordan bliver nogle vindere og andre ikke. Hvordan kan nogle sportfolk og iværksættere gang på gang opnå store resultater og udrette imponerende ting, som andre mislykkes med. Allerede nu kan jeg se nogle fællestræk, som motiverer mig til at blive ved, og til at tro på, at det er realistisk at løbe mindst 3 maratonløb på et døgn den 9.-10. august i Viborg. De første tre, jeg har interviewet er:

– Anette Fredskov, der blev kendt som den første i verden der løb et officielt maratonløb hver dag i et år i træk. Hør hendes inspirerende historie og gode råd i podcasten her.

– Nikolaj Astrup Madsen, der er iværksætter og lidt af en sportsnørd. Hør hvad han kan bruge fra sportens verden i sine forretninger i denne podcast.

– Jesper Kenn Olsen, der er en af verdens bedste ultraløbere. Han er den eneste der har løbet jorden rundt – ikke bare en gang, men hele to gange. Det har taget 6 år af hans liv samt næsten lige så meget forberedelsestid. Hør hans fantastiske beretninger og historier i denne inspirerende podcast.

Jeg har ikke kun lavet podcasten for mig selv, men for alle, der gerne vil nå nogle store mål i livet. Hvad enten det så er at få succes i erhvervslivet, i sportens verden eller på det personlige/private plan. En af de ting jeg har hæftet mig meget ved er, at både Jesper Kenn Olsen og Annette Fredskov fortalte, at de forud for deres store mål er fast besluttede på at gennemføre. Det at give op findes ikke i deres facitliste. Det er simpelt hen ikke en mulighed. Når de går igang med noget – gennemfører de det. “Whatever it takes.”

Ja, jeg er klar til at løbe i 24 timer!
Så når nu jeg stiller mig selv spørgsmålet – er jeg mon klar til at løbe i 24 timer? – så kender jeg nu svaret. JA, SELVFØLGELIG ER JEG KLAR! Jeg har siden efteråret 2013 været fast besluttet på, at dette skulle være mit års vigtigste sportsmål i 2014. Jeg har trænet så godt jeg kunne under de forhold, der har været, som jeg er blevet nødt til at tage hensyn til. Jeg kan ikke lave om på noget nu – kun få det bedste ud af løbet den 9.-10. August. Ja, det bliver sikkert hårdt og ja, der er sikkert ting, jeg ikke har styr på. Jeg vil nyde løbet – tage det som en oplevelse og gøre mit bedste. Jeg vil gennemføre, og jeg vil nå mit mål!

PT 36 tilmeldte 24-timers single-løbere:

24-timers-løb-deltagere

Ny podcast om sport og iværksætteri

Jeg har før sommerferien startet Startup Sport Podcast. En podcast der, som navnet antyder, handler om sport og iværksætteri. Jeg lytter selv til mange udenlandske podcast om sport, motivation og iværksætteri og syntes, at der mangler en dansk version. Jeg håber at du, der læser med her, vil lytte med og finde podcasten spændende!

De første tre gæster jeg har med i min podcast er følgende:

Startup Sport Podcast #1 – Anette Fredskov
Anette Fredskov blev kendt som den første i verden der løb et officielt maratonløb hver dag i et år i træk. Hør hendes inspirerende historie og gode råd i podcasten her.

Startup Sport Podcast #2 – Nikolaj Astrup Madsen
Nikolaj Astrup Madsen er iværksætter og lidt af en sportsnørd. Hør hvad han kan bruge fra sportens verden i sine forretninger i denne podcast.

Startup Sport Podcast #3 – Jesper Kenn Olsen
Jesper Kenn Olsen er en af verdens bedste ultraløbere. Han er den eneste der har løbet jorden rundt – ikke bare en gang, men hele to gange. Det har taget 6 år at hans liv samt næsten lige så meget forberedelsestid. Hør hans fantastiske beretninger og historier i denne inspirerende podcast.

Jeg lytter selv til mange udenlandske podcast om sport, motivation og iværksætteri og syntes, at der mangler en dansk version. Jeg har tidligere lavet en serie podcast om bootstrapping sammen med Daniel fra Trendsonline, der handler om, hvordan du kan markedsføre din virksomhed uden penge. Men denne gang er det mig selv, der er vært og inviterer spændende personer med i studiet.

startupsportpodcast

 

Anmeldelse af Brooks Trance 12 løbesko

Brooks Trance 12 er mit første bekendtskab med Brooks løbesko. Jeg har de seneste gange købt New Balance 1260 og før dem har jeg i flere år sværget til Asics Kayano. Thomas fra løbebutikken RunForest syntes dog, at jeg ud fra min løbeprofil skulle tage at prøve Brooks Trance 12, så jeg tog chancen. Jeg løber primært lange og mellemlange distancer på blandet asfalt og trail og har brug for en stabil sko mod moderat til svær pronation og det skulle Brooks Trance 12 kunne passe til.

Jeg har nu løbet 700 km i mine Brooks Trance 12 løbesko og inden længe skal jeg have bestilt et par nye løbesko. Så det er tiden til at gøre status og vurdere, om det skal være Brooks Trance 12 igen.

brooks trance 12

Pasform og komfort
Mit første indtryk af skoen, da jeg fik den på for første gang var, at den sad rigtig godt på foden. Skoen er ikke specielt let, men føltes altså ikke tung at gå med og løbe i. Jeg har tendens til at slide mine sko meget skævt indad, da jeg træder skæft på foden. Jeg har derfor brug for en sko med en god og stabil kile og god pronationskontrol. Skoens pasform er for mig perfekt og jeg befinder mig rigtig godt i den. Jeg har løbet små korte, hurtige løb på 5 km. mange halvmaraton og to maratonløb i mine nye Brooks, og ikke på noget tidspunkt har jeg oplevet, at komme hjem med vabler.

Sål og støddæmpning
Sålen i Brooks Trance 12 er meget tyk og kraftig, hvilket giver en dejlig blød affjedring. Det er også en af årsagerne til, at det ikke en specielt let løbesko. Som sagt føles den ikke tung og jeg synes, at det er godt, at der ikke er sparet på støddæmningen. Samtidig er skoen meget stabil i sin udførsel. Jeg har tidligere haft mange problemer med skinnebensbetændelse og det er helt forsvundet med brugen af Brooks Trance 12. Jeg tror, at det er et mix af ændret løbestil, hvor jeg fokuserer mere på forfodslanding og den gode dæmpning, der er i skoen. Overdelen af skoen er meget åndbar, hvilket jeg også har kunnet mærke. Mine fødder er ikke så fugtige under løb, da der er god udluftning. Det er en god ting i forhold til at undgå vabler, som jeg ingen har haft af. Det skal siges, at jeg heller ikke tidligere har døjet så meget med vabler og blå negle som andre har ved lange løb.

Holdbarhed
Jeg har nu løbet godt 700 km. i mine Brooks Trance 12 og vurderer at der er 2-300 km. tilbage i dem. En gennemsnitssko kan man typisk løbe 7-800 km i, inden den bør skiftes, så deres stand taget i betragtning nu, vurderer jeg, at holdbarheden er rigtig god i Brooks Trance 12. Skummet i skoen er blevet lidt mindre og der begynder at være godt slid under forfodssålen, men jeg føler ikke at skoen er slidt i bund endnu. Så 8-900 km. bør de fleste kunne løbe i dem inden de bør skiftes. Husk dog altid at skifte sko i god tid for at undgå skader!

Data og dimensioner
Brooks Trance 12 er almindelige til små i størrelserne. Jeg bruger normalt 42-43 i almindelige sko, mens jeg bruger 44 i Brooks Trance 12. Husk derfor at du altid bør vælge et nummer større end normalt, hvis du er i tvivl.

Her er lidt data:
Hælhøjde: 29 mm.
Forfodshøjde: 20 mm.
Vægt: 363 gram
Vejl pris: DKK 1.600,-
Se tilbud på Brooks Trance 12 hos Runforest her

Samlet vurdering af Brooks Trance 12
Brooks Trance 12 er til dato de løbesko, som jeg har følt mig allerbedst tilpas i. Det er en sko der passer godt til mellemlange og lange distancer og til løbere med medium til kraftig pronerende løbestil. Jeg synes, at det er en god allroundsko, som både kan bruges til ture i skov og på landevej. Både pasform og holdbarhed er god. Jeg har derfor besluttet mig for, at Brooks Trance 12 også bliver de sko, som jeg vælger næste gang. Skoene der skal føre mig gennem mit første ultraløb i Viborg i August 2014 🙂

Personlig rekord til VM i halvmaraton…jubiii!

Det er nu omkring seks uger siden jeg løbVM i halvmaraton i København. Bare lige for at give dig, der måske savner en update, lidt info om, hvordan det gik, så løb jeg i tiden 1.34.10, hvilket er ny personlig rekord.

VM i halvmaraton i København var et godt løb og skønt at løbe i hovedstaden i smukt, smukt vejr. Dog synes jeg, at der kunne have været bedre styr på logistikken og flere hjælpere til at guide de mange deltagere før og efter selve løbet, der var den største løbebegivenhed i Danmark nogensinde.

1.34.10 var en supergo tid for mig, men jeg føler her bagefter, at der er gode muligheder for at forbedre tiden. Jeg havde spist godt dagen før og også om morgenen på selve løbsdagen. Men da vi først skulle starte kl. 13, fik vi ikke frokost inden start og i startområdet var der ingen steder, hvor man kunne købe mad/frugt, så det var på tom mave, at jeg begav mig afsted.

I december 2013 satte jeg mig et mål om, at vil ville løbe under 1.30 på en halvmaraton i 2014 og det holder jeg fast i, så nu er det bare med at træne og så ellers forsøge at gøre det i efteråret 2014. Først skal jeg gennemføre det andet af mine årsmål, nemlig at klare mig igennem 24-timersløbet i Viborg den 9-10- august. Målet er her at løbe 126,6 km, hvilket svarer til 3 maratonløb.

På billedet/diplomet her kan du se mine km. tider undervejs på halvmaratonløbet i København. Der er faktisk kun en afvigelse på 7 sekunder/km til forskel fra den hurtigste til den langsomste tid. Kunne være fantastisk, hvis jeg kunne holde dette tempo til et marathonløb også 🙂

diplom

2 uger til mødet med 5-dobbelt verdensmester!

Idag er der to uger til jeg deltager i VM i halvmaraton, der i år afholdes i København. Sammen med 29.999 andre løbere skal jeg løbe de 21,1 km. gennem en helt lukket bymidte. Det bliver lidt underligt at skulle opleve København på den måde, men jeg er sikker på, at det bliver en fed oplevelse. Der kommer sikkert mange tilskuere. Jeg medbringer i hvert fald selv både min hustru, vores to børn og mine svigerforældre og tager alle de andre løbere også i snit 5 heppere med, er det jo de første 150.000 tilskuere 🙂

Verdens bedste Tadese
Løbsledelsen har i den forgangne uge annonceret, at Zersenay Tadese også stiller op. Han er et sandt ikon – en levende legende inden for løb. Han er ikke blot 5-dobbelt verdensmester på distancen, men også indehaver af verdensrekorden på svimlende 58,23 sat i Lissabon i 2010. Han har været verdensmester i 2006, 2007, 2008, 2009 og 2012, hvor man besluttede at gøre VM i halvmaraton til en begivenhed, der kun afholdes hvert andet år. Dermed er han også regerende verdensmester.

Ny verdensrekord i København?
Der er ingen tvivl om, at ruten i København er hurtig. Den er flad som en pandekage og der er læ på det meste af ruten. Verdenseliten er samlet og alle vil gerne slå Tadese. Det er spørgsmålet om de bedste lige rammer dagen. Men verdensrekord eller ej er jeg sikker på, at vi får et fedt og hurtigt løb. En vindertid under en time er der i hvert fald god sandsynlighed for, at vi får. Og så bliver jeg nødt til at nævne, at der de sidste to gange, jeg har stillet op til et løb, er blevet sat ny verdensrekord. Nemlig til Berlin Marathon i 2011 og samme løb igen i 2013. Så jeg har statistikken med mig!

Min egen vindertid
Jeg er ingen hurtigløber, men derfor kan man jo godt have et mål for sig selv. Min personlige rekord på halvmaraton er 1.38.56 og målet til VM er at sætte ny personlig rekord. Jeg vil satse på at følge fartholderen, der løber efter 1.35.00 så længe, som jeg kan. Det bliver nok svært at følge med til mål, men en vindertid mellem 1.35 og 1.38 vil være en mega god tid for mig, så det er målet. Det kræver, at jeg kan løbe 4.30 min/km i snit over de godt 21 km for at komme i mål i 1.35. Det er meget hurtigt for mig, så det er et ambitiøst mål, og jeg kan risikere at gå ned undervejs. Men bør man ikke også tillade sig at satse lidt til et VM?

Om jeg kommer til at opleve ny verdensrekord eller ny personlig rekord finder vi ud af lørdag den 29. marts. Men uanset hvad der sker, bliver det en kæmpe oplevelse!

Zersenay_Tadese

Zersenay Tadese. Kilde: Wikipedia.org