23.02.2013 Topform 2013, status uge 8

Dagens data
Morgenvægt: 78,5 kilo (samlet vægttab siden 27/12-2012 = 5,9 kilo)
Motion: Blandt cykling og løb ugen igennem
Målsætninger og baggrund for dette indlæg: Se her

———-

Så gik der lige to uger siden sidste update. Et par uger, hvor vægten har svinget omkring de 79-80 kilo i takt med den indsats jeg har lagt på både kost og motionsområdet. Men fredag morgen var jeg for anden dag i træk et stykke under de 79 kilo, så det syntes jeg lige skulle fejres med denne lille update 🙂

Vi skrives ved – god weekend derude!

08.02.2013 Topform 2013, status uge 6

Dagens data
Morgenvægt: 79,2 kilo (samlet vægttab siden 27/12-2012 = 5,2 kilo)
Motion: Er stille og roligt begyndt at løbe igen – jubii 🙂
Kost: Blandet – men primært grønt og  godt.
Målsætninger og baggrund for dette indlæg: Se her

———-

Efter at have været oppe over de 80 kilo igen i en uges tid, er jeg nu tilbage på rette spor igen. Det er helt utroligt så meget dårligt alkohol kan gøre ved ens vægt. Efter et par fester, hvor jeg faktisk prøvede at moderere indtag af både alkohol og kulhydrater, straffede vægten mig. No mercy! Det er derfor dejligt at se, at jeg nu stort set har smidt de 1500 gram som de to fester kostede. Samtidig kan jeg også mærke, at det bliver sværere og sværere at tabe mig yderligere uden motion. For jeg vil jo gerne leve og spise godt, hvor der er plads til et stykke pizza og en god bøf bearnaise i ny og næ. Og rødvin i weekenden vil jeg heller ikke sløjfe helt 🙂

Det er derfor også fedt, at jeg mærker markant fremgang i mine skinneben. De er ikke længere så ømme, så i torsdags var jeg ude at løbe 9 km uden smerter. Det var en dejlig følelse og jeg håber bare, at jeg kan fortsætte med at løbe…Her søndag aften skulle jeg gerne afsted på en lille tur igen.

Chili con carne er faktisk en kanon god "slankeret." Masser af kød, bønner og grønt. Jeg spiste den med majs og små tern rå gulerødder til som erstatning for hvidt brød og creme fraiche, som jeg plejer at få til min chili con carne...Lækkert måltid!

 

 

Kompressionsstrømper mod skinnebensbetændelse og bedre restitution

Jeg er netop begyndt at løbe med kompressionsstrømper, da jeg har fået det anbefalet i forbindelse med min kamp mod skinnebensbetændelse. Jeg har holdt flere ugers pause fra længere løbeture, men er nu kommet igang igen. De første par gange jeg har løbet efter pausen, har jeg anvendt kompressionsstrømper og jeg er sikker på, at jeg kan mærke en forskel. Både i forbindelse med løbeturen, hvor mine lægmuskler er surret godt ind, hvilket gør tilbageløbet af blod fra benene lettere samt i forbindelse med restitutionen, hvor væsken fra benene lettere flyder væk og benene ikke føles så tunge og trætte. Sidst men ikke mindst virker det som om at mine skinneben er rigtig glade for dem, og det er jo i denne sammenhæng det vigtigste for mig.

Jeg har valgt at købe et par CEP kompressionstrømper og jeg er bare super glad for dem. Da min skostørrelse lå mellem to størrelser strømper, blev jeg af Runforest anbefalet at købe dem, der skulle være lidt for små til mig – og det har jeg ikke fortrudt. Ingen tvivl om, at jeg vil fortsætte med at have kompressionsstrømperne på, når jeg er ude på ture over 5 km. Så døjer du også med skinnebensbetændelse, synes jeg at du bør overveje kraftigt at investere i et par kompressionsstrømper. Jeg skal nok bringe flere kommentarer og updates, når jeg får flere erfaringer med brug af kompressionsstrømper. Men ingen tvivl om at mine første ture og den efterfølgende restitution har været en positiv oplevelse indtil videre.

Du kan læse mere om min vej mod Berlin Marathon under fire timer ved at følge med på bloggen her. Smid gerne en kommentar under indlægget her, hvor du giver gode råd til træning til maraton og andre distanceløb samt dine erfaringer med brug af kompressionsstrømper.